Linné har været her. Tusindvis af besøgende følger hvert år stien til dens centrum. Den er kendt som Kiviksgraven, tidligere Kungagraven, men i hundredvis af år blev stedet kaldt Bredarör - den brede stenvarde. Og ingen ved, hvem der blev begravet på bunden af graven for over 3.000 år siden.
Tekst: Caroline Alesmark | Foto: Peter Carlsson
Kiviksgraven set fra oven.
En sommerdag i 1748 var to bønder ved at bryde sten i Bredarör i Kivik, måske til deres hegn eller bjælkevægge, og under alle lagene af kampesten hakkede de sig tilfældigvis lige ind i en kiste bygget af stenplader. De to, Anders Sahlberg og Lasse Persson, troede, at de havde fundet en skat og gravede hele natten, men uden at finde noget.
Rygtet spredte sig hurtigt i landsbyen, men i stedet for ære og rigdom endte intermezzoet med, at de blev forhørt, anklaget for at have gemt skatten og straffet i et par måneder på Kristianstad Fæstning. Efter en retssag blev de dog frikendt den 8. juni 1749.
Allerede året efter udgravningen, den 31. maj 1749, passerede Carl von Linné og hans sekretær Olof Söderberg stedet. Graven blev kaldt "Penninge-graven", og Linné skrev: "Her var en grav for den gamle verden".
Men ingen højere myndighed greb ind, stenbrydningen fortsatte i varden, og tre af stenene forsvandt. I løbet af det 18. århundrede blev graven både forsømt og ødelagt. Blandt andet siges det, at en sten blev transporteret herfra for at blive brugt som byggeklods i en kedel i Mälby - i dag er den dog tilbage.
Det var først flere år senere, da selve helleristningerne blev opdaget, at verden begyndte at vise historisk interesse for graven. Professor Nils Henrik Sjöborg fra Lunds Universitet blev involveret i restaureringen af graven, og stedet blev fredet i 1814.
Mere end hundrede år senere, da møllen i Äsperöds blev revet ned, fandt man resterne af en anden sten, som havde været brugt som base for en møllesten. Møllen blev bygget en gang mellem 1791 og 1798, og det er på det tidspunkt, man mener, at stenen blev fjernet fra graven.
I 1931-33 blev der foretaget en omfattende undersøgelse af Kiviksgraven. Arkæologerne fandt spor efter en stenalderboplads under varden. I forbindelse med dette blev varden og graven genopbygget, inklusive den vinklede gang, der fører gennem en jernport ind til gravkammeret.
Indgangen til Kiviksgraven
Den nuværende version af Kiviksgraven blev restaureret i 1932-33 og blev bygget efter de oprindelige ydre mål, 75 meter i diameter. Hvor høj den oprindeligt var, er kun et gæt; den kan have været både højere og lavere.
Den snoede gang, der fører ind til rummet med gravstenene, fandtes ikke i den gamle grav. Heller ikke den storslåede stenportal eller selve rummet, som alle blev bygget for at give besøgende en chance for at se på stenene.
Inde i graven er stenene vippet i form af en kiste, oplyst af diskrete lamper. Forskere har gennem årene forsøgt at fortolke billederne. De otte sten viser økser, skibe, firbenede dyr, cirkler fyldt med kors, stridsvogne, mennesker og blæseinstrumenter. Der ser ud til at ske noget; ligesom figurerne i tegneserien bevæger mennesker sig hen over billederne.
Inde i Kiviksgraven er klipperne skråtstillede.
I Hans Alfredsons og Tage Danielssons film "Æblekrigen" fra 1971 kæmper historiens unge godhjertede helt, spillet af Per Waldvik, mod en kæmpe drage, der kommer kravlende ud af Kiviks grav. Men dragen var en fredelig leguan og graven en papmaché-model.
Kivik-graven rejser flere spørgsmål, end den besvarer, og der er mange fortolkninger. Nyere arkæologiske undersøgelser viser, at flere teenagere er begravet på stedet. Ny forskning tyder på, at Kivik kan have været et vigtigt handelscentrum allerede i bronzealderen, og at transaktioner med kobber og rav kan være knyttet til graven.
Lænende over klipperne får fantasien frit løb. Hvem eller hvem blev begravet under alle stenene, hvorfor fik han, hun eller de sådan et enormt gravsted? Hvem er alle figurerne på stenene, hvordan lød de instrumenter, de blæste i? Hvad er det for en dans, de laver? Er det en offerprocession, en påkaldelse af guderne, et begravelsesritual?
Kiviksgraven syd for Kivik, lige ved siden af Skåneleden. For at komme hertil skal du vandre på Skåneleden SL4 Österlenleden, etape 5 mellem Simrishamn og Kivik. SL4-5-etapen er 21 kilometer lang, men du kan også starte i for eksempel Vik. Stien går langs kysten forbi gammeldags fiskerlejer, havne og strande. Der er en campingplads med shelter ved Tjörnedalagården i Baskemölla.
Klik her for at købe bogen "Trollskog och älvdans - vandra till gåtfulla platser"!
