Midt ude i ingenting blandt knudrede æbletræer ligger Friden. Her har en kvinde fra Hälsingland og en mand fra Stockholm skabt en usædvanlig restaurant, som måske bager de bedste pizzaer på Österlen.
Tekst: Milena Bergquist Foto: Peter Carlsson
Netop som man tror, at man nok er kørt forkert, og vejen slutter, ligger der et lille treetagers stuehus fra 1800-tallet. Vi har fundet Friden gårdskrog lige uden for Mellby, et par kilometer fra Kivik, og der ryger fra skorstenen i den gamle stald.
- "Der plejer at være meget stille på denne tid af året", sukker Barbro Runwall Olsson, som sammen med sin mand Peter ejer og driver Friden gårdskrog et par kilometer fra Kivik. Men selv om klokken kun er lidt over 12, er stedet allerede fyldt med mennesker. Gløden er perfekt i ovnen, hvor dagens første pizzaer bliver bagt, en Hultgren og en Endre. Fridens pizzaer er opkaldt efter stamgæster, som på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til det.
- De første pizzaer er som de første pandekager, de er svære at få rigtig gode. Kanterne vil ikke være mørke nok," siger Peter, mens han bruger sine stærke hænder til at bage dej på dej. I løbet af det næste minut pynter han de bagte bunde med håndpillede rejer, frisk koriander, friskfangede muslinger, aubergine, pesto, tomater, svampe, kød fra vildand og meget mere. Så meget som muligt økologisk og lokalt produceret.
Barbro tager imod bestillinger og serverer hjemmelavet æblejuice fra store flasker. Tony Bennett synger en duet med Frank Sinatra fra højttalerne, og alt foregår som i en slags kærlig og tilvænnet dans på dette mærkelige sted fuld af detaljer at hvile øjnene på. De farvede glasvinduer i annekset minder om en kirke. Friden er Barbro og Peters unikke skabelse, hvor alt er på deres præmisser. Gæsterne kan tage det, som det er.
Så hvordan kan det være, at en marketingkvinde fra Hälsingland og en ægte Söderkis fra Stockholm laver pizzaer på Österlen?
- "Åh, jeg har fortalt denne historie mange gange," siger Barbro og griner, men efter lidt overtalelse bliver historien om livets til tider forunderlige og indviklede veje fortalt. Det, der skulle have været en rapport om pizzabagningens kunst, kommer i stedet til at handle om kærlighed.
Barbro og Peter mødtes første gang, da de var 18 år og begge arbejdede på Långbro psykiatriske hospital. De faldt godt i hak, Peter fik Barbro til at grine, men de blev ikke et par, fordi de begge havde travlt.
- Et par år senere arbejdede jeg som pizzabager i en sydlig forstad, og jeg glemmer aldrig den vinterdag, hvor døren pludselig sprang op, og en kvinde i pels kom ind. Efter et par sekunder gik det op for mig, at kvinden var Barbro," siger Peter, mens han placerer ørredrogn på en klat avocadocreme.
De blev forelskede, men det var, som om tiden endnu ikke var inde, og af forskellige årsager gik de fra hinanden igen. Barbro flyttede til Göteborg og endte derefter i Österlen, hvor hun begyndte at arbejde med markedsføring hos vin- og mostproducenten Åkesson.
- Efter mange år blev jeg træt, følte mig udbrændt og begyndte at længes efter at gøre noget helt andet. Jeg drømte om at købe en gammel æblegård, som stadig havde de gamle æblesorter," siger Barbro og forbander de år, hvor æbleavlerne fik EU-tilskud til at rive alle de gamle sorter op og erstatte dem med nye, meget mindre smagfulde sorter.
Barbro fortalte om sine tanker til en bekendt, som straks udpegede den gamle gård for enden af vejen. De gik derhen, men vendte om på gårdspladsen. Alt var så forfaldent og tilgroet, at man næsten ikke kunne se husene.
Men huse, der gerne vil købes, giver ikke slip, og da gården dukkede op igen hos en ejendomsmægler, kunne Barbro ikke lade være med at tage derhen igen. I 1999 blev gården hendes. Efter endeløst renoveringsarbejde begyndte hun at lave sin egen æblebrændevin, en slags "pommeau".
Det var, da Barbro var på vej hjem fra Hälsingland, at hun uventet begyndte at tænke på Peter, undrede sig over, hvordan han havde det, og hvad der var sket i hans liv. Det var 13 år siden, de sidst havde set hinanden. Da hun kørte gennem Stockholm, tog hun en afstikker til Fruängen og blev overrasket, da hun pludselig så Peter stå der ved et busstoppested.
- Jeg troede ikke mine egne øjne, parkerede bilen, gik hen og sagde: "Hej, det er mig, Barbro, kan du genkende mig?
Det gjorde han, men efter en kort samtale kom bussen, og han sprang på, hvilket han fortrød dybt efter kun få meter. Heldigvis havde Barbro fundet ud af, at hun boede i Kivik og stadig hed Olsson. Men det var alligevel hende, der ringede først. "Det ville være dejligt at se dig", sagde hun, da de havde talt sammen i over to timer. "Jeg skal holde ferie og kan komme ned i næste uge," svarede han.
Han tog derned og blev. Det er nu 15 år siden, og 12 år siden, de åbnede Friden, opkaldt efter den fred, Peter fandt på den gamle gård. På den sti er det. En rejse fuld af glæde, gode anmeldelser i White Guide og magasiner, men også en uendelig strøm af arbejde. Om sommeren arbejder de næsten i døgndrift, selv om de har flere ansatte. Mange gange har de været på nippet til at give op, når Skånes bækmørke lægger sig om æblelundene om vinteren.
- Jeg er så stolt over, at vi stadig holder fast. Det er fantastisk at lære alle disse mennesker at kende, vores stamgæster. De, der var børn, da vi åbnede, kommer nu med deres egne småbørn," siger Barbro og sætter to store vegetarretter frem. En Eriksson og en Forslöf.
Efter en bid indser man, at det ikke kun er den hyggelige have, hvor alle sidder udenfor og spiser om sommeren, den tokkitschy stil, hønsene, gæssene og drømmen om livet på landet, der tiltrækker en. Kanterne på pizzaerne er sprøde, perfekt brændte, skorpen er tynd og lige så sprød. Smagen af grillet aubergine, hele tomater, pesto og den seje, smeltende mozzarella er forførende. Peter kan sit håndværk og fandt sin kærlighed til pizza, da han som barn var på ferie hos sine bedsteforældre i Riva del Sole i Italien.
- Det er vigtigt at have gode råvarer. Jeg bager med surdej og kun med økologisk hvede fra Saltå kvarn og dinkel fra Skåne Tranås. Og ingen snyd som sukker i dejen for at få den rigtige farve. Og så skal man have en god tomatsauce og en rigtig god mozzarella," siger Peter.
Til dessert byder vi på safranpærer med flødeskum. Og chokolademoussekage med valnødder. Stærk kaffe og måske et glas Barbro's pommeau til dem, der ikke kører bil.
Det siges, at børn trives, hvor der er kærlighed. Det samme gælder for pubgæster. Kærligheden mellem Barbro og Peter, selv om de siger, at de er meget forskellige og nogle gange skændes som ind i helvede, er tydelig på den lille pub uden for alfarvej. Den sidder i væggene og er godt indlejret i pizzaerne.
Om Barbro Runwall-Olsson i Friden:
Alder: 55 år.
Familie: Mand Peter 56 år, datter Petronella, 15 år. Høns, gæs, hund og kat.
Gør: Driver Friden gårdskrog sammen med sin mand Peter.
Bor: Lige uden for Mellby i Österlen.
Klik her for at komme til Peace' hjemmeside med åbningstider og mere information.
4 personer
Om vinteren er der ingen gode friske tomater, så tag et glas med hele eller modne tomater af god kvalitet. Disse tomater er plukket, når de er modne, og har en mere koncentreret smag.
Tag den ud og fordel den på fennikelcremen, og pynt med et par kviste rosmarin.
Held og lykke til dig!
