Alnabjär, dommens ringe og sølvpigens grav

Alnabjär

Har nogen set den skotske tv-serie "Outlander"?

Den handler om en kvinde, der rejser tilbage i tiden efter en ceremoni på en gravplads i Skotland og kastes direkte ind i kampene mod England i 1700-tallet.

Tekst og foto: Caroline Alesmark
Alnabjär

"Graig Na Dun"

Hver gang jeg kører forbi Smedstorp og ser de majestætiske sten oppe på bakken Alnabjär, mumler jeg nu "Graig Na Dun" for mig selv, navnet på den fiktive gravplads.
Stenene står højt oppe på højderyggen af Gårdlösaåsen i et landskab, der ligner tv-seriens. De er skyggefulde af store løvfældende træer og deler deres plads med græssende køer. Fra højderne ser du ud over et blødt landbrugslandskab med den bugtende Tommarpsån i baggrunden.

Ifølge lokale legender blev stenskibet rejst efter krigeren kong Alne, der også gav sit navn til bakken Alnabjär, Alnes berg. På den sydlige skråning af bjerget siges der at have været fire sten, der markerede graven til Alnes kone dronning Gya.  Skråningen kaldes Gya Hill af lokalbefolkningen.
Alnabjär
Engang besluttede nogle karle i bygden at grave ved Alnabjär – selvfølgelig må der være skatte i en konges grav. Kunstneren Frans Lindberg, født i området i 1857, fortalte begivenheden til en folkloreforsker i 1940:
"Gravningen skulle ske i stilhed, ingen måtte sige et ord eller sige en lyd. Efter at have gravet et stykke tid blev de forstyrret af visioner, men fortsatte med at grave et stykke tid. Så dukkede endelig en usædvanlig stor sort høne op. Da forsvandt modet hos de barske gårdmænd, og de flygtede hovedkulds, for de vidste, at den sorte høne var det farligste af alle spøgelsesagtige syn."
Under opførelsen af et hus i landsbyen blev sten bragt fra gravpladsen, næste morgen var de ifølge historien ikke længere der, men stod på samme sted som før. Herefter blev stenene betragtet som tabu og blev efterladt uberørte - indtil begivenheden faldt i glemsel, og sten begyndte at blive brugt igen til konstruktion af forskellige slags.

I 1920'erne, da grus blev fjernet fra højderyggen, blev en kiste af kalkstenplader afdækket i 1928. Arkæologer kom hertil fra Lunds Universitet og fandt menneskeknogler, fragmenter af en jernkniv og skår af lertøj, hvis udsmykning placerede det i romersk jernalder.

Under fortsat minedrift i 1940'erne blev der gjort flere fund i stenbruddet. I 1949 blev der foretaget en grundigere arkæologisk udgravning, herunder to grave fra romersk jernalder. I midten af 1960'erne begyndte en større undersøgelse af Gårdlösa-højderyggen, som skulle vare i fjorten somre. Fund i 1972 viste, at der havde boet mennesker på højderyggen i stort set hele jernalderen. 
Arkæologer fandt grave, stencirkler og resterne af en skibssætning fra 550-800 e.Kr. I dag er der kun fire stående sten tilbage af sidstnævnte oppe på Alnabjär. Uden for skibet findes en gruppe mindre, runde og ovale stencirkler fra jernalderen.

Omkring en kilometer længere nordpå på Gårdlösa-stien kommer du til to stenskibe bestående af femten og seksten sten. En kort afstand er en stencirkel med ti sten. Stedet blev udgravet som en del af det såkaldte Gårdlösa-projekt, der begyndte i 1963. Under undersøgelserne blev der fundet grave både inden for og uden for ringene.

I 1949 fandt man i en lund på den anden side af en mark få hundrede meter nord for skibssætningerne resterne af en kvinde i en grav dækket af to store kalkstensplader. Men da jorden omkring stedet er dyrket, må du ikke komme ind på den uden grundejerens tilladelse.

I graven medbragte kvinden forskellige gravgaver, herunder dekorerede lerkar, kjolenåle af bronze og sølv – fibulaer, en bronzenål, glasperler, en benkam og en opbevaringsboks til nåle – et nålehus. Det lykkedes også arkæologerne at genvinde fragmenter af stof og tråd fra kvindens kostume. 
På en sølvfibula placeret på hendes bryst er det skrevet med runeskrift "ekunwodr", hvilket kan betyde "Jeg unwodr", så måske var hendes navn Unwodr. Unwodr skal igen betyde "den fredelige, rolige og ikke-vrede". Da fibulaen er fra det 3. århundrede, er denne runeindskrift en af de ældste i Sverige.

Kvinden var af høj fødsel, som det fremgår af hendes overdådige smykker og det faktum, at hendes tænder og skelet var i god stand. Hun levede sandsynligvis et behageligt liv med god mad og pleje af trælle. I Skåne fik hun navnet Silverflickan, men for at være korrekt er hun mere en sølvkvinde. På Sveriges Historiske Museum i Stockholm kaldes hun kvinden fra Gårdlösa og er en del af den permanente udstilling "Forntider".
Troldeskov og elverdans i Skåne af Caroline Alesmark

Vandring:

Alnabjär, skibssætningerne og stencirklen ligger på Gårdlösa-stien, som starter og slutter ved stationen i Smedstorp. Stien er 12 kilometer lang og går gennem naturreservaterne Listarumsåsen og Ljungavången. Vandreturen er meget smuk og tager dig gennem løvskove og forbi enge. Langs ruten er der flere andre interessante miljøer, herunder nogle stenbrud, en kalkovn, en tørvegrav, et stenbrud til hørhåndtering og en frøreserve. Du vil også passere Tommarpsån, hjemsted for den truede tykskallede flodmusling.

Teksten er hentet fra Caroline Alesmarks bog "Fortryllet skov og fedans – vandretur til gådefulde steder".

Har nogen set den skotske tv-serie "Outlander"? Den handler om en kvinde, der rejser tilbage i tiden efter en ceremoni på en gravplads i Skotland og kastes direkte ind i kampene mod England i 1700-tallet. 

Tekst og foto: Caroline Alesmark

Hver gang jeg kører forbi Smedstorp og ser de majestætiske sten oppe på bakken Alnabjär, mumler jeg nu "Graig Na Dun" for mig selv, navnet på den fiktive gravplads.
Stenene står højt oppe på højderyggen af Gårdlösaåsen i et landskab, der ligner tv-seriens. De er skyggefulde af store løvfældende træer og deler deres plads med græssende køer. Fra højderne ser du ud over et blødt landbrugslandskab med den bugtende Tommarpsån i baggrunden.

Ifølge lokale legender blev stenskibet rejst efter krigeren kong Alne, der også gav sit navn til bakken Alnabjär, Alnes berg. På den sydlige skråning af bjerget siges der at have været fire sten, der markerede graven til Alnes kone dronning Gya.  Skråningen kaldes Gya Hill af lokalbefolkningen.

 

Engang besluttede nogle karle i bygden at grave ved Alnabjär – selvfølgelig må der være skatte i en konges grav. Kunstneren Frans Lindberg, født i området i 1857, fortalte begivenheden til en folkloreforsker i 1940:
"Gravningen skulle ske i stilhed, ingen måtte sige et ord eller sige en lyd. Efter at have gravet et stykke tid blev de forstyrret af visioner, men fortsatte med at grave et stykke tid. Så dukkede endelig en usædvanlig stor sort høne op. Da forsvandt modet hos de barske gårdmænd, og de flygtede hovedkulds, for de vidste, at den sorte høne var det farligste af alle spøgelsesagtige syn."

Under opførelsen af et hus i landsbyen blev sten bragt fra gravpladsen, næste morgen var de ifølge historien ikke længere der, men stod på samme sted som før. Herefter blev stenene betragtet som tabu og blev efterladt uberørte - indtil begivenheden faldt i glemsel, og sten begyndte at blive brugt igen til konstruktion af forskellige slags. 

I 1920'erne, da grus blev fjernet fra højderyggen, blev en kiste af kalkstenplader afdækket i 1928. Arkæologer kom hertil fra Lunds Universitet og fandt menneskeknogler, fragmenter af en jernkniv og skår af lertøj, hvis udsmykning placerede det i romersk jernalder.

Under fortsat minedrift i 1940'erne blev der gjort flere fund i stenbruddet. I 1949 blev der foretaget en grundigere arkæologisk udgravning, herunder to grave fra romersk jernalder. I midten af 1960'erne begyndte en større undersøgelse af Gårdlösa-højderyggen, som skulle vare i fjorten somre. Fund i 1972 viste, at der havde boet mennesker på højderyggen i stort set hele jernalderen. 

Arkæologer fandt grave, stencirkler og resterne af en skibssætning fra 550-800 e.Kr. I dag er der kun fire stående sten tilbage af sidstnævnte oppe på Alnabjär. Uden for skibet findes en gruppe mindre, runde og ovale stencirkler fra jernalderen.

Omkring en kilometer længere nordpå på Gårdlösa-stien kommer du til to stenskibe bestående af femten og seksten sten. En kort afstand er en stencirkel med ti sten. Stedet blev udgravet som en del af det såkaldte Gårdlösa-projekt, der begyndte i 1963. Under undersøgelserne blev der fundet grave både inden for og uden for ringene.

I 1949 fandt man i en lund på den anden side af en mark få hundrede meter nord for skibssætningerne resterne af en kvinde i en grav dækket af to store kalkstensplader. Men da jorden omkring stedet er dyrket, må du ikke komme ind på den uden grundejerens tilladelse. 

I graven medbragte kvinden forskellige gravgaver, herunder dekorerede lerkar, kjolenåle af bronze og sølv – fibulaer, en bronzenål, glasperler, en benkam og en opbevaringsboks til nåle – et nålehus. Det lykkedes også arkæologerne at genvinde fragmenter af stof og tråd fra kvindens kostume. 

På en sølvfibula placeret på hendes bryst er det skrevet med runeskrift "ekunwodr", hvilket kan betyde "Jeg unwodr", så måske var hendes navn Unwodr. Unwodr skal igen betyde "den fredelige, rolige og ikke-vrede". Da fibulaen er fra det 3. århundrede, er denne runeindskrift en af de ældste i Sverige. 

Kvinden var af høj fødsel, som det fremgår af hendes overdådige smykker og det faktum, at hendes tænder og skelet var i god stand. Hun levede sandsynligvis et behageligt liv med god mad og pleje af trælle. I Skåne fik hun navnet Silverflickan, men for at være korrekt er hun mere en sølvkvinde. På Sveriges Historiske Museum i Stockholm kaldes hun kvinden fra Gårdlösa og er en del af den permanente udstilling "Forntider". 

Vandring:

Alnabjär, skibssætningerne og stencirklen ligger på Gårdlösa-stien, som starter og slutter ved stationen i Smedstorp. Stien er 12 kilometer lang og går gennem naturreservaterne Listarumsåsen og Ljungavången. Vandreturen er meget smuk og tager dig gennem løvskove og forbi enge. Langs ruten er der flere andre interessante miljøer, herunder nogle stenbrud, en kalkovn, en tørvegrav, et stenbrud til hørhåndtering og en frøreserve. Du vil også passere Tommarpsån, hjemsted for den truede tykskallede flodmusling. 

Teksten er hentet fra Caroline Alesmarks bog "Trollskog och älvdans – vandra till gåtfulla platser", som udkom i 2019.

Klik her for at købe bogen "Trollskog och älvdans - vandra till gåtfulla platser"! 

Kilder:

  • www.smedstorp.se
  • Lena Alebo – Varder, runer og ruiner, 1996
  • Christer Classon og Anders Dunér – Fornminnen i Skåne, en vägvisare, 2001
  • www.historiska.se
  • Folkelivsarkivet ved Lunds Universitet

Mere at læse om Österlen

Slut dig til mere end 10.000 abonnenter

Hold dig opdateret med alt, hvad du har brug for at vide om Österlen!
2024
Destination Österlen AB
info@osterlen.se