Linné har været her. Tusindvis af besøgende følger hvert år stien til centrum. Den er kendt som Kivik GravesDet var tidligere Kongegraven, men i flere hundrede år blev stedet kaldt Bredarör - den brede stenvarde. Og ingen ved, hvem der blev begravet på bunden af graven for over 3.000 år siden.
Tekst: Caroline Alesmark | Foto: Peter Carlsson
Kiviksgraven set fra oven.
En sommerdag i 1748 var to bønder i gang med at bryde sten i Bredarör i Kivik, måske til deres hegn eller bjælkevægge, og under alle lagene af kampesten huggede de sig tilfældigvis frem til en kiste lavet af stenplader. De to mænd, Anders Sahlberg og Lasse Persson, troede, at de var stødt på en skat og gravede hele natten, men fandt ingenting.
Rygtet spredte sig hurtigt i landsbyen, men i stedet for ære og rigdom endte mellemspillet med, at de blev forhørt, anklaget for at have gemt skatten og udsat for tugt i et par måneder på Kristianstads fæstning. Efter en retssag blev de dog frikendt den 8. juni 1749.
Allerede året efter udgravningen, den 31. maj 1749, passerede Carl von Linné og hans sekretær Olof Söderberg stedet. Graven blev kaldt "Penninge-grafven", og Linné skriver: "Her var en begravelsesplads etableret for den gamle verden".
Men ingen højere myndighed greb ind, stenbrydningen fortsatte i varden, og tre af stenene forsvandt. I løbet af det 18. århundrede blev graven både forsømt og ødelagt. Blandt andet siges det, at en sten blev fjernet herfra for at blive brugt som byggesten i en spritkedel i Mälby - i dag er den dog tilbage.
Det var først flere år senere, da selve helleristningerne blev opdaget, at verden begyndte at vise historisk interesse for graven. Professor Nils Henrik Sjöborg ved Lunds Universitet blev involveret i at restaurere graven, og stedet blev fredet i 1814.
Over hundrede år senere, da møllen i Äsperöds blev revet ned, fandt man resterne af en anden høj - den var blevet brugt som underlag for en møllesten. Møllen blev bygget på et tidspunkt mellem 1791 og 1798, og det er på det tidspunkt, at formen siges at være blevet fjernet fra graven.
I 1931-33 blev der foretaget en omfattende undersøgelse af Kivikgraven. Arkæologerne fandt spor af en stenalderboplads under varden. I den forbindelse blev varden og graven genopbygget, og den vinklede gang, der fører ind til gravkammeret gennem en jernport, blev også bygget.
Indgang til Kiviks grav
Den nuværende version af Kivik-graven blev restaureret i 1932-33 og genopbygget til sine oprindelige ydre dimensioner, 75 meter i diameter. Hvor høj den oprindeligt var, er kun et gæt, den kan have været både højere og lavere.
Den snoede gang, der fører til rummet med gravstenene, fandtes ikke i den gamle grav. Heller ikke den storslåede stenportal eller selve rummet, som alle blev bygget, så de besøgende kunne få mulighed for at se på stenene.
Inde i graven er klipperne vippet i form af en kiste, oplyst af diskrete lamper. Forskere har i årenes løb forsøgt at fortolke billederne. De otte sten viser økser, skibe, firbenede dyr, cirkler fyldt med kors - hjulkors, vogne, mennesker og blæseinstrumenter. Der ser ud til at ske noget, ligesom figurerne i tegneserien, folk bevæger sig hen over billederne.
Inde i Kivik-grøften hælder klipperne.
I Hans Alfredsons og Tage Danielssons film "Æblekrigen" fra 1971 kæmper historiens unge godhjertede helt, spillet af Per Waldvik, mod en kæmpe drage, der kommer kravlende ud af Kiviks grav. Dragen var dog en fredelig leguan, og graven var en model lavet af papmaché.
Kivik-graven rejser flere spørgsmål, end den besvarer, og der er mange fortolkninger. Nylige arkæologiske undersøgelser viser, at flere teenagere er begravet på stedet. Ny forskning tyder på, at Kivik kan have været et vigtigt handelscenter allerede i bronzealderen, og at transaktioner med kobber og rav kan være knyttet til graven.
Når man læner sig ind over klipperne, løber fantasien let af med en. Hvem eller hvad blev begravet under alle stenene, hvorfor fik han, hun eller de sådan en stor grav? Hvem er alle figurerne på klipperne, hvordan lød de instrumenter, de blæste på? Hvilken slags dans udfører de? Er det et offeroptog, en påkaldelse af guderne, et begravelsesritual?
Kiviksgraven syd for Kivik, lige ved siden af Skåneleden. For at komme hertil skal du gå på Skåneleden SL4 Österlenleden, etape 5 mellem Simrishamn og Kivik. SL4-5-etapen er 21 kilometer lang, men du kan også starte i for eksempel Vik. Sporet går langs kysten forbi gammeldags fiskerlejer, havne og strande. Der er en campingplads med shelter ved Tjörnedalagården i Baskemölla.
Klik her for at købe bogen "Troldeskov og fe-dans - vandretur til mystiske steder"!
