Er der nogen, der har set den skotske tv-serie 'Outlander'? Den handler om en kvinde, der rejser tilbage i tiden efter en ceremoni på en begravelsesplads i Skotland og kastes direkte ind i kampene mod England i det 18. århundrede.
Tekst og foto: Caroline Alesmark
I dag, hver gang jeg kører forbi Smedstorp og ser de majestætiske sten på toppen af bakken Alnabjär, mumler jeg for mig selv "Graig Na Dun", navnet på den fiktive begravelsesplads.
Stenene står højt oppe på Gårdlösaåsens højderyg i et landskab, der ligner det i tv-serien. De ligger i skyggen af store løvtræer og deler deres plads med græssende køer. Fra højden ser man ud over et blødt landbrugslandskab med den bugtende Tommarp-flod i baggrunden.
Ifølge lokale legender blev skibet bygget efter krigeren kong Alne, som også gav navn til bakken Alnabjär, Alnes bjerg. På bjergets sydlige skråning siges der at have ligget fire sten, som markerede Alnes kone, dronning Gyas, grav. Skråningen kaldes Gyas bakke af de lokale.
Engang besluttede nogle drenge i landsbyen at grave i Alnabjär - selvfølgelig måtte der være værdifulde ting i en konges grav. Kunstneren Frans Lindberg, der blev født i nabolaget i 1857, fortalte om begivenheden til en folkloreforsker i 1940:
"Udgravningen skulle foregå i stilhed; ingen måtte sige et ord eller lave en lyd. Efter at have gravet et stykke tid blev de forstyrret af syner, men fortsatte med at grave et stykke tid endnu. Til sidst dukkede en usædvanlig stor sort høne op. På dette tidspunkt mistede de hårdføre mænd modet, og de flygtede hovedkulds, for de vidste, at den sorte høne var det farligste af alle spøgelsessyner."
Under opførelsen af et hus i landsbyen blev der taget sten fra gravpladsen, og næste morgen var de ifølge historien ikke efterladt der, men stod på samme sted som før. Herefter blev stenene betragtet som tabu og efterladt urørte - indtil hændelsen blev glemt, og stenene igen begyndte at blive brugt til byggeri af forskellig art.
Da der blev gravet grus på højderyggen i 1920'erne, fandt man i 1928 en kiste af kalksten. Arkæologer fra Lunds Universitet kom hertil og fandt menneskeknogler, fragmenter af en jernkniv og skår af et lerkar, hvis udsmykning placerer det i romersk jernalder.
Da minedriften fortsatte i 1940'erne, blev der gjort flere fund i stenbruddet. I 1949 blev der foretaget en mere grundig arkæologisk udgravning, hvor der blev fundet to grave fra romersk jernalder. I midten af 1960'erne begyndte en større undersøgelse af Gårdlösaåsen, som kom til at vare i 14 somre. Fundene i 1972 viste, at der havde boet mennesker på åsen i stort set hele jernalderen.
Arkæologerne fandt grave, stencirkler og resterne af en skibsboplads fra 550-800 e.Kr. I dag er der kun fire sten tilbage af sidstnævnte ved Alnabjär. Uden for skibet er der en gruppe mindre, runde og ovale stencirkler fra jernalderen.
Cirka en kilometer længere mod nord på Gårdlösaleden kommer du til to sæt skibe bestående af henholdsvis 15 og 16 sten. Lidt længere væk ligger en domring med ti sten. Stedet blev udgravet som en del af det såkaldte Gårdlösa-projekt, som begyndte i 1963. Under undersøgelserne blev der fundet grave både inden for og uden for ringene.
I 1949 fandt man i en lund på den anden side af en mark, et par hundrede meter nord for skibssætningen, resterne af en kvinde i en grav, der var dækket af to store kalkstensplader. Men da jorden omkring stedet er opdyrket, må man ikke gå ind på den uden lodsejerens tilladelse.
Kvindens grav indeholdt forskellige gravgaver, herunder dekorerede lerkar, dragtnåle af bronze og sølv - fibulae - en bronzenål, glasperler, en kam af ben og en opbevaringsboks til nåle - et nålehus. Det lykkedes også arkæologerne at finde fragmenter af stof og tråd fra kvindens dragt.
En sølvfibula placeret på hendes bryst bærer runeindskriften "ekunwodr", som kan betyde "jeg unwodr", så måske var hendes navn Unwodr. Unwodr skulle til gengæld betyde "den fredelige, rolige og ikke vrede". Da fibulaen er fra det 2. århundrede, er denne runeindskrift en af de ældste i Sverige.
Kvinden var af høj byrd, hvilket fremgår af hendes overdådige smykker og det faktum, at hendes tænder og knogler var i god stand. Hun har sandsynligvis levet et komfortabelt liv med god mad og pleje af slaver. I Skåne fik hun navnet Silverflickan (Sølvpigen), men hvis man skal være helt præcis, er hun snarere en Sølvkvinde. På Historiska Museet i Stockholm kaldes hun Kvinden fra Gårdlösa og er en del af den permanente udstilling "Oldtiden".
Alnabjär, skibssadlerne og dommerringen ligger på Gårdlösaleden, som starter og slutter ved stationen i Smedstorp. Stien er 12 kilometer lang og løber gennem naturreservaterne Listarumsåsen og Ljungavången. Turen er meget smuk og fører dig gennem løvskove og forbi enge. Langs ruten er der flere andre interessante miljøer, bl.a. nogle stenbrud, en kalkovn, et tørveudvindingssted, et hørforarbejdningscenter og et frøreservat. Du kommer også forbi Tommarpsån, som er hjemsted for den truede tykskallede malermusling.
Teksten er taget fra Caroline Alesmarks bog "Trollskog och älvdans - vandra till gåtfulla platser", som udkom i 2019.
Klik her for at købe bogen "Troldeskov og fe-dans - vandretur til mystiske steder"!
